Nyborg kommune ønsker at etablere et dynamisk indkøbssystem for indkøb af øvrige, fabriksnye køretøjer til kommunens afdelinger og institutioner. Øvrige køretøjer omfatter som udgangspunkt minibusser, mindre og større varebiler samt mandskabsbiler og varebiler med lad.
Det er hensigten, at nærværende udbud skal føre til etablering af et dynamisk indkøbssystem, hvor alle potentielle leverandører til en hver tid i det dynamiske indkøbssystems løbetid, kan byde ind på én eller flere kategorier.
Nærværende udbud omfatter levering af øvrige køretøjer til Nyborg Kommune. Udbuddet er opdelt i tre kategorier. Kategorierne er nærmere beskrevet i afsnit 2.3 Kategorier. Kravspecifikationen for de af udbuddet omfattede produkter fremgår af bilag 1 - Kravspecifikation, generelle krav samt Bilag 2A/B/C - Udkast til kravspecifikation, konkret indkøb, Kategori A/B/C.
Det er ordregivers forventning, at kontraktens omsætning vil være nogenlunde ligeligt fordelt blandt de tre kategorier.