Anskaffelse i form af leasing af 5 køretøjer, nærmere betegnet kølebiler til Fælleskøkkenet I/S.
Med afsæt i leveringsvolumen og geografisk placering af hhv. plejecentre og hjemmeboende borgere, har оrdregiver opgjort sit behov for køretøjer i form af kølebiler til transport. Ordregiver ønsker derfor med udbuddet at lease hhv. 4 køretøjer (Chassisbiler) over 3 500 kg., og 1 varebil under 3 500 kg.
Ordregiver ønsker at anskaffe køretøjerne gennem en operationel leasingaftale over 60 måneder.
Leasingaftalen skal således indeholde afskrivninger, samt løbende service og vedligehold af det samlede køretøj inkl. kølekonstruktionen samt hjul- og dækskifte. Ordregiver forestår selv de lovpligtige afgifter samt forsikring af køretøjerne.
Ordregivers forventede kørselsbehov vil udgøre 21 000 – 31 000 km. pr. køretøj pr. år. Den tilbudte leasingaftale skal baseres på 26 000 km. pr. køretøj pr. år., og således baseres på en samlet pulje på 130 000 km. i alt fordelt på de 5 køretøjer. Evt. økonomi forbundet med hhv. underkørte og overkørte km., prissættes i tilbudsliste jf. кontraktbilag B – тilbudsliste, og indgår således i evalueringen af underkriteriet ”Pris”.
Ordregiver ønsker at indgå kontrakt om én samlet levering.