Udbuddet omfatter indgåelse af en kontrakt om anskaffelse og vedligeholdelse af en Microsoft Dynamics365 baseret ERP løsning til Røde Kors.
Udbuddet omfatter indgåelse af en kontrakt vedrørende anskaffelse og vedligeholdelse af en Microsoft Dynamics365 baseret ERP løsning, der understøtter projektregnskab, regnskabsaflæggelse, økonomistyring, tidsregistrering og lagerstyring. Udvidelse af systemet planlægges udbudt separat i 2022. Dette omfatter bl.a. lønhåndtering, projektstyring, salg af varer- og tjenesteydelser samt medlemsadministration.
Forretningsprocesser som løsningen skal understøtte.
Røde Kors aktiviteter dækker bredt, fra sekretariat for medlemmer og lokale afdelinger over sociale og humanitære aktiviteter i ind- og udland som f.eks samarittjeneste, besøgsvenner og katastroferespons.
Disse aktiviteter finansieres delvis gennem indsamlede midler, medlemsbidrag og indkomstgivende aktiviteter såsom Røde Kors'over 200 genbrugsbutikker, delvis gennem bidrag fra institutioner som den Danske Stat og EU. Sidstnævnte er ofte øremærkede til specifikke formål og krav og regler for støtteberettigede omkostninger, fordelingsnøgler, valutakurser og rapportering kan variere fra projekt til projekt og fra donor til donor. Det er centralt for Røde Kors, at it-understøttelse af denne og andre forretningskritiske processer sker med iagttagelse af den forretningsmæssige kompleksitet i Røde Kors, at den skaber grundlag for at mere sammenhængende processer, tilsikrer ensartethed, enkelhed og ressourceeffektivitet og bidrager til øget automatisering/digitalisering af organisationen.
Om Røde Kors
Røde Kors i Danmark er landets største humanitære organisation med 202 lokale Røde Kors afdelinger og mere end 35 000 frivillige. Vi arbejder for et samfund og en verden, hvor medmenneskelighed og fællesskaber binder os sammen.
Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger. Vi er verdens største humanitære organisation med 13 mio. frivillige i 192 lande.
Landsforeningen Røde Kors I Danmark omfatter Landskontoret, Ungdommens Røde Kors, 202 lokale Røde Kors afdelinger samt 20 lokale kontorer i Mellemøsten, Afrika og Asien. Landskontoret sætter normer og standarder for de lokale afdelinger samt de lokale kontorer. Røde Kors i Danmark har ca. 580 ansatte.
Røde Kors ERP-system er centralt for en række forretningskritiske processer og leverancer i organisationen; herunder regnskabsaflæggelse, lønudbetalinger, økonomistyring, tidsregistrering, projekt- og lagerstyring, salg af varer- og tjenesteydelser samt medlemsadministration.
Der henvises i øvrigt til udbudsbetingelserne for en nærmere beskrivelse af udbuddet.