På en grund på Saltværksvej/Amager Strandvej i Tårnby Kommune, hvor der tidligere har været en plysfabrik, skal Boligorganisationen Tårnbyhuse opføre ca. 15.300 kvm. bruttoetageareal bestående af nye almene boliger og fællesarealer. Tårnbyhuse ønsker altaner i forbindelse med boligerne. Projektet udføres i Integreret Byggeri i totalentreprise og indeholder både nybyg (punkthuse), renovering og landskabsarbejder.
Projektet gennemføres som Integreret Byggeri, der udbydes i totalentreprise. Tårnbyhuse har via en rammeaftale fundet totalrådgiveren til Projektet – Mangor & Nagel Arkitektfirma A/S, en del af AART. I samarbejdsfasen skal den vindende totalentreprenør og totalrådgiveren arbejde sammen, hvorefter totalrådgiver vil blive en del af totalentreprenørens team, hvis projektet fortsætter med udførelse i totalentreprise.
Totalentrepriseaftalen er baseret på ABT 18 med fravigelser og tilføjelser. Entreprenøren skal stille sikkerhed iht. ABT 18 § 9.