IT services: consulting, software development, Internet and support | Tenderlake

IT services: consulting, software development, Internet and support

Contract Value:
DKK 27M - 27M
Notice Type:
Contract award notice
Published Date:
11 January 2022
Closing Date:
Location(s):
DK0 DANMARK (DK Denmark/DANMARK)
DK01 Hovedstaden (DK Denmark/DANMARK)
Description:
Udbud af kontrakt om etablering og tilrådighedsstillelse af en single sign-on løsning for statslige myndigheder og statslige selvejende institutioner

Økonomistyrelsen har udbudt en kontrakt vedrørende etablering, drift, support og vedligeholdelse af en central Single-Sign-on-løsning. Ydelsens nærmere indhold fremgår af pkt. II.2.4. Der er tale om et genudbud af en i 2018 udbudt kontrakt.

Økonomistyrelsen er part på kundesiden i kontrakten. Single-Sign-on-løsningen skal servicere ca. 400 statslige- og selvejende institutioner. Herudover skal brugere, der anvender Økonomistyrelsens systemer fra regioner og kommuner i Danmark kunne bruge Single Sign-on-løsningen. Der er (i 2021) ca. 250.000 login om måneden, og der er i dag i alt ca. 13 systemer tilsluttet.

Der er tale om et genudbud af en i 2018 indgået kontrakt, der hidtil har omfattet og fremover vil omfatte følgende ydelser:

Udbuddet omfatter etablering, drift, support og vedligehold af en central Single-Sign-on-løsning for Økonomistyrelsens applikationsportefølje samt i mindre omfang ad-hoc konsulentydelser, uddannelse og videreudvikling. Løsningen indkøbes som en service. Økonomistyrelsen står selv for tilslutningen af hovedparten af institutioner og systemer, der skal anvende løsningen. Tilbudsgiver skal bistå Økonomistyrelsen efter behov.

Alle statslige myndigheder og selvejende institutioner, skal have mulighed for at blive koblet på Single-Sign-on-løsningen, hvis de har adgang til de kunderettede systemer hos Økonomistyrelsen. Det bemærkes, at de jævnligt foretages ressortændringer, som medfører, at nye institutioner opstår og gamle nedlægges. Dette betyder, at der løbende skal kunne foretages ændringer i konfigurationen af Single Sign-on-løsningen.

Det skal være muligt for Økonomistyrelsen at indgå aftale med andre dele af statsadministrationen om via løsningen at kunne tilgå systemer uden for Økonomistyrelsens portefølje, hvis Økonomistyrelsen vurderer det hensigtsmæssigt. Dette indebærer således, at løsningen i givet fald også anvendes til, at slutbrugere tilgår andre statslige IT-systemer end Økonomistyrelsens. Dette ændrer dog ikke på, at alene Økonomistyrelsen er part i den udbudte kontrakt i forhold til leverandøren.

Løsningen er et stykke kritisk infrastruktur for Økonomistyrelsen, hvorfor løsningen skal etableres med meget høj tilgængelighed. Økonomistyrelsen ønsker en løsning, der gør brug af åbne standarder herunder SAML2.0-standarden, samt OIOSAML2.0 og OIOSAML3.0, og ISO27001 for informationssikkerhed, eller tilsvarende.

Ovennævnte udgør alene en overordnet beskrivelse af ydelsen. Ydelsen er beskrevet udførligt i udbudsmaterialet særlig Leverancebeskrivelse jf. bilag 3.

Awarded to:
Netcompany A/S, København K (DK)
Download full details as .pdf
The Buyer:
Økonomistyrelsen
CPV Code(s):
72000000 - IT services: consulting, software development, Internet and support
72416000 - Application service providers