Den udbudte opgave består i ca. 225 årlige flyvetimer, hvorved iscentralens isobservatør fra Narsarsuaq bringes rundt til sejladsmæssigt relevante ismeldelokaliteter 1-3 gange ugentligt med henblik på visuel rekognoscering og fotografering indenskærs såvel som udenskærs. I visse situationer skal isobservatøren kunne kommunikere med skibe i søen med henblik på vejledning om sikker sejlads i isfyldte områder. Som hovedregel er flyvningerne planlagt med en uges varsel og hele det i udbudsmaterialet angivne geografiske område skal gennemflyves ugentligt, men leverandøren skal endvidere have kapacitet til opfyldelse af krav om ekstraordinære flyvninger såvel som ændringer i flyveplaner og aflysninger af flyvninger.
DMI kan ikke tilbyde hangar til tilbudsgivers luftfartøj, hvorfor tilbudsgiver enten bør sikre sig aftale om leje af hangar i Grønland, eller flyve ind i overensstemmelse med de ugentlige flyveplaner inklusiv eventuelle ad hoc-flyvninger.
Der henvises til beskrivelsen i pkt. II.1.4).