Kontrakten omfatter Skatteministeriets koncerns behov for search/headhunting i forbindelse med rekruttering af SAP-profiler, it-projektledere, data engineers/scientists, it-sikkerhedsprofiler og ledere inden for disse kategorier.
Skatteministeriets koncern står over for nogle it-fagligt meget interessante opgaver med stor samfundsmæssig betydning. Der er behov for konsulentbistand til search og headhunting af medarbejdere og i enkelte tilfælde ledere med høj it-faglighed. De kommende medarbejdere skal bl.a. løse it-opgaver inden for eksempelvis, men ikke begrænset til: Ejendomsvurdering, inddrivelse og told, transformation af legacy-porteføljen, sikring af stabil drift samt udvikling og videreudvikling af it-systemer i Skatteministeriets koncern. Medarbejderne kan ikke i tilstrækkeligt omfang findes via traditionel rekruttering, hvorfor behovet skal imødekommes gennem search og headhunting forestået af searchvirksomheder og konsulenter med særligt kendskab til og erfaring inden for nicheområdet it. Aktivering af kandidater er nødvendigt, og det er derfor afgørende, at leverandørerne, udover at have en stor aktuel kandidatportefølje, anvender en større bredde af sourcing-kanaler samt nye teknologi- og kommunikationsværktøjer. Behovet er at sikre det rette match på kortest mulig tid, hvorfor leverandørerne skal have et stort kendskab til nicheområdet it. Ordregiver har ikke foretaget en opdeling i kategorier, da ordregiver vurderer, at en opdeling vil vanskeliggøre den efterfølgende administration uforholdsmæssigt meget samt hindre den nødvendige koordinering for en tilfredsstillende opfyldelse af ordregivers behov.