Totalentreprise i forbindelse med renovering af rækkehusbebyggelse, bestående af 448 familieboliger fordelt på 73 to-plans rækkehuse i Hundige.
Byggesagen omfatter arbejder i forbindelse med renovering af rækkehusbebyggelse,opført i 1976-1977 i muret betonbyggeri. Der findes 448 familieboliger og 22 ungdomsboliger i bebyggelsen. Hovedparten af boligerne er opført i 2 plan og har mindre sydvendt have med flisebelagt terrasse samt altan på 1. sal.
Arbejdet udbydes i totalentreprise på dispositionsforslagsniveau.
Projektet omfatter:
— Udskiftning af lette facadepartier inkl. vinduer og døre (der ses gerne nye præfabrikerede facadepartier)
— Udvendig isolering på murede gavle
— Nye altanværn
— Delvis renovering af eksisterende træskure
— Efterisolering i tagrum (inkl. asbestsanering)
— Udskiftning af brugsvandsinstallationer i boliger og tagrum — inkl. etablering af forbrugsmålere.
— Delvis kloakrenovering.
Boligerne vil være beboede under renoveringen. Arbejdet skal udføres med hensyntagen hertil.
Konkurrencen har et element af projektkonkurrence og der vil være et vederlag på 25 000 DKK. Se betingelserne i udbudsmaterialet.