Miljøstyrelsen har foretaget en screening af vandområder fra vandområdeplan 2021-2027 og udvalgt en række vandområder som vurderes at være kandidater til nærmere vurdering af om grundlaget for udpegning som stærkt modificerede vandområder er til stede. Dette har resulteret i, at 175 vandområder er vurderet som sådanne kandidater. For at vurdere om de enkelte kandidater kan udpeges som stærkt modificerede, skal der foretages en nærmere analyse af hvert enkelt af vandområderne.
Med denne udbudte analyseopgave ønskes foretaget en vurdering af påvirkningen af de vandløbsnære arealer og anvendelsesmuligheden af disse, hvis der gennemføres en restaureringsindsats for at opnå vandområdernes miljømål. Vurderingen skal foretages ved brug af metode til vurdering af areal- og afvandingsmæssige konsekvenser af vandløbsrestaurering (bilagene 1B og 1C), samt metodebeskrivelse - anden arealanvendelse (bilag 1D).Opgaven omfatter analyse af op til 175 vandområder (527 km), herunder indhentning af de nødvendige oplysninger til brug for udførelsen af analysen, således vandområderne analyseres på et fuldt oplyst grundlag (bilag 1A). Antallet af vandområder der analyseres er en del af pointgivningen, der skal dog som minimum analyseres 125 vandområder, jævnt fordelt over Danmark.