Udbuddet gennemføres med henblik på at indgå kontrakter vedrørende udførelse af den lovpligtige kommunale rottebekæmpelse.
Følgende 6 kommuner i Indkøbsfællesskab Nordsjælland er gået sammen om at udbyde kontrakter vedr. udførelse af den lovpligtige kommunale rottebekæmpelse: Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg Kommune, Halsnæs Kommune og Hillerød Kommune.
Den udbudte ydelse omfatter udførelse af den lovpligtige kommunale rottebekæmpelse i de deltagende kommuner. Undtaget fra udbuddet er dog Ballerup Kommunes udførelse af den lovpligtige kommunale rottebekæmpelse på kommunale ejendomme og Ballerup Kommunes udførelse af tilsyn på tilsynspligtige ejendomme.
Bekæmpelsen omfatter kommunal bekæmpelse og forebyggelse af rotter i både i by- og landzone. Bekæmpelsen skal foretages hele året rundt efter anmeldelse, derudover skal ejendomme som er omfattet af tilsyn på tilsynspligtige ejendomme som minimum have et tilsynsbesøg årligt.
Baseret på det gennemsnitlige historiske forbrug over de seneste 3 år estimerer Ordregiver, at de seks kommuner tilsammen har ca. 8535 anmeldelser af rotter årligt og ca. 669 tilsynspligtige ejendomme.
Kontrakterne forventes at træde i kraft d. 1. august 2022 og udløber 31. juli 2026. Kommunerne har desuden en option på individuelt at kunne forlænge kontrakterne i op til 12 måneder.
For en nærmere beskrivelse af den udbudte ydelse, herunder krav til udførelse af bekæmpelsen henvises der til bilag 1 - kravspecifikation samt det samlede udbudsmateriale.