Danske Regioners bestyrelse har besluttet at iværksætte et tværregionalt projekt om at monitorere og synliggøre de behandlingsresultater, der har størst betydning for patienterne.
Målet er at opnå de bedst mulige resultater for patienterne set i forhold til ressourceforbrug. Det gøres i praksis ved at udvikle opfølgnings- og analysemodeller, som er tilpasset ca. 7 afgrænsede patientgrupper med ensartede behov.
For at opnå det bedste konkurrencefelt gennemføres et udbud af opgaven med procesledelse og design af andre forberedelsesprojekter, som kan sikre at der etableres et solidt grundlag for den efterfølgende implementering, herunder at opfølgningsmodeller og metoder er afprøvet i praksis, og at de udviklede løsninger imødekommer relevante interessenter. Arbejdet udføres i tæt samarbejde/partnerskab med Danske Regioner, regionale projektledelser og andre aktører, Danske Regioner ønsker at inddrage i det tværregionale projekt eksempelvis Ichom.
Udbuddet gennemføres som udbud med forhandling, jf. udbudslovens §§ 61-66, hvilket betyder, at enhver økonomisk aktør kan ansøge om at deltage i udbuddet, men kun ansøgere som ordregiver opfordrer hertil kan afgive tilbud.
Der gøres opmærksom på, at der kan foretages ændringer af udbudsmaterialet efter offentliggørelse af dette, herunder ændringer af kravspecifikationen og udbudsbetingelserne. Interesserede opfordres derfor til løbende at holde sig orienteret om udbuddet.
Ordregiver opdeler ikke kontrakten i flere delkontrakter, jf. punkt II.1.6), da der forventes et tæt samarbejde mellem leverandør og ordregiver om de omhandlende opgaver, og da der ikke meningsfuldt kan laves en opdeling af de enkelte opgaver, da dette medfører en risiko i forhold til ansvarsfordelingen mellem leverandørerne.
Endvidere taler økonomiske hensyn for en samlet løsning, da der forventes at være besparelser ved selve udbudsprocessen samt ved den efterfølgende kontraktstyring.