Socialstyrelsens indsatsteamet for forebyggelse af voldsomme episoder skal udvides, så der i tilknytning til indsatsteamets socialfaglige undervisning og rådgivning også kan tilbydes undervisning og rådgivning i arbejdsmiljø. Hermed udbydes opgaven med rådgivning og undervisning i voldsforebyggende arbejdsmiljø som supplement til indsatsteamets arbejde.
Opgaven består i følgende:
• Delopgave 1: Indgå i udvikling med Socialstyrelsen om konceptet for inddragelse af arbejdsmiljørådgivere i Socialstyrelsens udviklings- og rådgivningsforløb til forebyggelse af voldsomme episoder
• Delopgave 2: Udvikle og afholde undervisning i arbejdsmiljø med udgangspunkt i de arbejdsmiljørelevante temaer fra Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse for ledelse og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse på alle tilbud, der modtager et udviklings- og rådgivningsforløb
• Delopgave 3: Udvikle og afholde målrettede rådgivningsforløb for ledelse og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse i samarbejde med Socialstyrelsen med udgangspunkt i De Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt boformer for hjemløse
• Delopgave 4: Feedback og løbende revidering af koncept i samarbejde med Socialstyrelsen