Ordregiver udbyder hermed en rammeaftale vedrørende opgaven med at bistå med implementering af et Ledelsesinformationssystem (LIS) på en Sharepoint platform i Microsofts Cloud-baserede Office 365 løsning.
Under punkt II.2.4) findes en nærmere beskrivelse af den ønskede løsning ligesom udbudsmaterialet endvidere indeholder en mere deltaljeret beskrivelse af opgaven.
Ordregiver har påbegyndt afklaring vedr. udvikling og implementering af et Ledelsesinformationssystem (LIS), der ønskes implementeret på en Sharepoint platform i Microsofts Cloud-baserede Office 365 løsning og evt. med støtte fra andre standardprogrammer (eks. CRM). Ordregiver har en forventning om at løsningen i størst muligt omfang baseres på standardkomponenter og funktionalitet, men at der vil være behov for specialtilpasning og udvikling i begrænset omfang.
Implementering af LIS er første element i implementering og anvendelse af programelementer og moduler i Office 365 løsningen. Det forventes således, at Leverandøren under nærværende aftale kommer til at bistå Ordregiver med rådgivning, implementering og idriftsætning af andre programmer, moduler og services i Microsofts Cloud-baserede Office 365 programpakke. Et væsentligt element heri bliver også håndtering af data og styring af data mellem in house lagring og anvendelse hos Ordregiver og data lagret i skyen (OneDrive, Dropbox mv.).
Leverandøren skal løbende bistå Ordregiver med afklaring af spørgsmål og eventuelle driftsproblemer med relation til de Cloud-baserede ydelser som Ordregiver kommer til at anvende i deres daglige drift.
Endelig forventes det, at Leverandøren løbende informerer Ordregiver om ny funktionalitet, processer og services i Cloud-baserede løsninger, der kan være af interesse i forhold til Ordregivers arbejdsopgaver og løbende vedligehold og udvikling af Ordregivers fremtidige hybridmiljø (in-house it –miljø + Cloud-miljø).