Bornholms Lufthavn udbyder opgaven vedrørende levering af opbygning og indretning af 1 stk. brandbil til brug i forbindelse med udførelse af brandsluknings- og redningsopgaver i lufthavnen. Opgaven indebærer endvidere uddannelse af Bornholms Lufthavns personale i betjeningen af brandbilen samt 2 optioner vedr. udstyring af brandbilen med FLIR- og bakkamera.
Den ordregivende myndighed for dette udbud er Bornholms Lufthavn, som er en statsejet lufthavn, hvis administration drives af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Bornholms Lufthavn driver selv sin operationelle drift. Lufthavnen drives og dimensioneres under hensyntagen til trafikpolitiske hensyn og i overensstemmelse med gældende nationale og internationale regler, normer og bestemmelser vedr. luftfartens sikkerhed og security-aktiviteter.
Bornholms Lufthavn udbyder opgaven vedrørende opbygning og indretning af 1 stk. brandbil til brug i forbindelse med udførelse af brandsluknings- og redningsopgaver i lufthavnen.
Udbuddet omfatter følgende varer- og ydelser:
— Opbygning og indretning af 1 stk. brandbil iht. de angivne specifikationer
— Uddannelse af 2-3 superbrugere i betjeningen af brandbilen
— Optioner:
1) Køretøjet udstyres med FLIR kamera.
2) Køretøjet udstyres med bakkamera.
Tilbudsgiver skal, jf. udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, jf. § 11 i bekendtgørelse 1624/2015, i forbindelse med tilbudsafgivelsen udfylde og vedlægge ESPD som et foreløbigt bevis for:
1) At tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene, jf. pkt. VI.3).
2) At tilbudsgiver opfylder de minimumskrav til egnethed der er fastsat i pkt. III.1.3).
Oplysninger danner grundlag for ordregivers vurdering af, om tilbudsgiver skal udelukkes fra at deltage i udbuddet og, om tilbudsgiver er egnet til at udføre den udbudte kontrakt.
ESPD skal afleveres elektronisk via udbudssystemet.