Tilbudsfase for Iværksætterprogram 2018-2021 - delaftale 3a, Træningscamps. Tilbudsfasen er udelukkende for prækvalificerede leverandører.
Træningscamps er målrettede kollektive forløb, hvor 8-12 iværksættere med vækstpotentiale gennemgår et målrettet kompetenceudviklingforløb. Formålet med træningscamps er at afklare og aktivere deltagernes vækstpotentiale. Forløbene består af 2-4 moduler, hvor deltagerne arbejder med grundlæggende forhold vedrørende deres virksomheders udvikling og vækst. Værktøjer, der kan tænkes anvendt i forløbene er eksempelvis Business Model Canvas, Lean Start-up metoder o.lign. Træningscamps vil blive gennemført ved hjælpe af eksterne Rådgivere med relevant profil. Deltagerne vil under og ved afslutningen af campforløbet have adgang til løbende sparring fra en gennemgående Væksthuskonsulent. Ordregiver definerer træningscampens indhold ofte på baggrund af forslag fra en eller en gruppe af virksomheder. Ordregiver udvælger Rådgiver ud fra de Rådgivere der er indgået rammeaftale med. Ordregiver forestår rekruttering af virksomheder. Det er Ordregiver alene, som kan godkende de indstillede virksomheder.
Når der er min. 8 tilmeldte virksomheder iværksættes træningscampen.
Campen består af 4 møder a 3-4 timer (dog mindst 12 t. i alt) indenfor en 2-5 mdr. periode. Den valgte rådgiver udarbejder en slutrapport for hvert endt forløb. Slutrapporten beskriver forløbet og de opnåede resultater. Der henvises i øvrigt til Ydelsesbeskrivelse Iværksætterprogram 2018-2021 for beskrivelsen af Træningscamps (rammeaftale/delaftale 3a).
Vækstgrupper er målrettede kollektive forløb, hvor 8-12 iværksættere med vækstpotentiale gennemfører et tematiseret og målrettet kompetenceudviklingsforløb. De faglige temaer kan eksempelvis være internationalisering, online markedsføring, personligt salg, IPR mm. Gennemførelsen af Vækstgrupperne varetages af eksterne Rådgiverer, der har ekspertviden om de relevante faglige temaer. Vækstgrupperne kan betragtes som et supplement til de individuelle vækstforløb med køb af rådgivning, og udbyttet for deltagerne er kompetenceudvikling, sparring og erfaringsudveksling med andre iværksættere. Mellem de fælles møder får deltagerne adgang til individuel vejledning af en gennemgående Væksthuskonsulent. Ordregiver definerer vækstgruppens indhold ofte på baggrund af forslag fra en eller en gruppe af virksomheder. Ordregiver udvælger Rådgiver ud fra de Rådgivere, der er indgået rammeaftale med. Ordregiver forestår rekruttering og godkendelse af virksomheder. Vækstgruppen består af 4 møder a 3-4 timer indenfor en 2-4 mdr. periode. Den valgte rådgiver udarbejder en slutrapport for hvert endt forløb. Slutrapporten beskriver forløbet og de opnåede resultater. Der henvises i øvrigt til Ydelsesbeskrivelse Iværksætterprogram 2018-2021 for beskrivelsen af Vækstgrupper (rammeaftale/delaftale 3b).
Når iværksættere begiver sig ud i søgen efter risikovillig kapital kan det være en tidskrævende og vanskelig øvelse. Der kræves en forståelse af de forskellige muligheder der er i kapitalmiljøet, gennemarbejdet investormateriale, styr på værdisætning og kapitalbehov og indblik i gængse værktøjer, skabeloner og forhandlingsprocesser. Derfor afholdes en række masterclasses for kapitalsøgende iværksættere, som har til formål at tilføre iværksætterne viden, netværk og kompetencer, således at iværksætternes muligheder for at komme i dialog med Business Angels og andre kapitalkilder bliver markant forbedrede. Temaerne for master classes kan eksempelvis være Risikovillig kapital eller Crowdfunding/Lending. Masterclasses kan dermed være et led i iværksætternes forberedelser til at indgå i: et kapitalcoachforløb, da de efter deltagelse i masterclasses - alt andet lige - vil være bedre rustede til at definere deres behov for sparring forud for selve kapitalsøgningen; en lettere kontakt til business angels. Derfor vil nogle få masterclasses blive tilrettelagt således, at iværksættere og Business Angels starter med at deltage i separate masterclasses og umiddebart derefter mødes til networking i forbindelse med et kort fælles oplæg for begge grupper. Formålet med denne første networking er, at disse iværksættere senere fortsætter i formelle forløb i aktiviteten Præsentation for Business Angels og andre kapitalaktører (rammeaftale/delaftale 3e). Ordregiver definerer masterclassens indhold ofte på baggrund af forslag fra en eller en gruppe af virksomheder. Ordregiver udvælger Rådgiver ud fra de Rådgivere, der er indgået rammeaftale med. Ordregiver forestår rekruttering og godkendelse af virksomheder. Masterclasses består af et møde af 3-4 timer med i gennemsnit 20 deltagere i hver. Den valgte rådgiver udarbejder en slutrapport for hvert endt forløb. Slutrapporten beskriver forløbet og de opnåede resultater. Der påregnes afholdt 12 masterclasses. Der henvises i øvrigt til Ydelsesbeskrivelse Iværksætterprogram 2018-2021 for beskrivelsen af Masterclasses om kapital (rammeaftale/delaftale 3c).
Mange danske startups og vækstvirksomheder realiserer ikke deres fulde potentiale, fordi virksomheden mangler kommercielle kompetencer i ledelsen. En væsentlig årsag er, at virksomhederne ofte etableres af teknisk stærke profiler med en god idé. Når idéen har udmøntet sig i et innovativt produkt, skal der tiltrækkes specifikke kommercielle profiler som både har konkret erfaring inden for udvalgte brancher, udvalgte jobfunktioner, og som har modet og motivationen til at skifte fra en større velrenommeret virksomhed til en startup. Dette match kan være som at lede efter en nål i en høstak. Uden tunge kommercielle ressourcer i ledelsen vanskeliggøres og forsinkes processen med at skalere salget, bygge forretningsmodellen og den økonomiske og administrative driftsmotor, og dermed forsinkes virksomhedens vækst.
Der skal opbygges et netværk af kommercielle ildsjæle, der brænder for startups, der kan bidrage til at få bygget flere virksomheder hurtigere. Det er typisk erhvervsfolk med mangeårig erhvervserfaring, som begejstres over at designe forretningsmodeller, skalere salg og bygge virksomheder, selv om det kommer til at ske på risikable vilkår. De aftaler der indgås mellem virksomheder og ledere fra netværket er således ikke aflønning på markedsvilkår men typisk en minimumsløn eller en sweat-equity-model, hvor man kan optjene ejerskab efter arbejdsindsats. Det er målet, at 15 iværksættervirksomheder vil få tilknyttet en kommerciel lederkompetence. Det kan være forskellige typer kompetencer og rollebeskrivelser, f.eks. i form af salgschef, adm. direktør, økonomichef, supply chain manager, bestyrelsesformand. Det vigtige er ikke selve titlen, men at virksomhedens stiftere får så meget direkte kommercielt input som muligt i den daglige drift, eller som høj-aktivt arbejdende medlem af bestyrelse/advisory board. Der henvises i øvrigt til Ydelsesbeskrivelse Iværksætterprogram 2018-2021 for beskrivelsen af Ledere til startups (rammeaftale/delaftale 3d).
Den seneste og hidtil største kortlægning af aktiviteterne i det danske business angel-miljø viser, at aktivitetsniveauet er højt blandt danske business angels, både når det kommer til investeringer og til exits. Analysen, som er foretaget af Vækstfonden, Danish Business Angels og Keystones, viser at de aktive BA-ere som responderede på undersøgelsen i 2015 investerede for næsten 300 000 000 DKK og foretog 52 exits. Analysen viser endvidere, at de fleste BA-ere dedikerer 2 eller flere dage om ugen til drift og ledelse af deres porteføljevirksomheder. Det underbygger argumentet om, at BA-ere bidrager til virksomhedernes vækst med kompetencer, viden og ressourcer. Formålet med aktiviteten er i at tiltrække, screene og præsentere gode midtjyske investeringscases for potentielle investorer, Business Angels og andre kapitalaktører. Det forventes at en del af disse investeringscases har gennemgået Masterclass aktiviteterne (rammeaftale/delaftale 3c). I alt præsenteres 40 iværksættere for relevante investorer, som har en interesse i at skyde kapital ind i virksomhederne. Disse investorer kan være individuelle, agere i en gruppe/konsortie sammenhæng, være en del af et Business Angels netværk, være større virksomheder, der ønsker at støtte nye startups, kort sagt kapitalaktører i et meget bredt set up. Dette for at sikre, at der kan findes det rigtige match for virksomhederne, og for at sikre at aktivitetens 40 match dækker branchemæssigt så bredt som muligt for at muliggøre at flest mulige iværksættervirksomheder har mulighed for at komme i mål med kapitalfrembringelse. Aktiviteterne foregår primært på fysiske medlemsmøder, men det kan også foregå digitalt til medlemmerne at BA-netværkene eller andre kapitalaktører. Udvalgte cases kan komme i spil på BA-møder andre steder i Danmark eller internationalt, hvis det måtte være relevant for den enkelte iværksætter. Iværksætteren tilbydes aktiviteter baseret på deres præcise behov, således deres ambition og potentiale aktiveres af de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt, med maksimal nytteeffekt til følge.
Ordregiver identificerer og rekrutterer de 40 virksomheder, som skal pitche. Dette sker løbende henover projektperioden. Ordregiver forestår den endelige udvælgelse. Ordregiver og den enkelte Virksomhed vælger den rådgiver de ønsker skal hjælpe dem frem mod og igennem investor pitchen. Den valgte rådgiver identificerer og rekrutterer de investorer og kapitalaktører, som skal indgå i aktiviteten. Ordregiver godkender den endelige udvælgelse. Den valgte rådgiver hjælper virksomhederne med at forberede deres pitch, herunder præsentations- og pitch træning. Rådgiver hjælper virksomhederne med at udforme deres case og præsentation, således at virksomhederne er optimalt klædt på til pitchen. Rådgiver sikrer gennemførelsen af præsentationen og følger op på resultatet af denne. Sidste sker ved en fælles mundtlig evalueringssamtale med virksomheden. Den valgte rådgiver udarbejder en slutrapport for hvert endt forløb. Slutrapporten beskriver forløbet og de opnåede resultater. Der henvises i øvrigt til Ydelsesbeskrivelse Iværksætterprogram 2018-2021 for beskrivelsen af Præsentation for Business Angels og andre kapitalaktører (rammeaftale/delaftale 3e).