Kontrakten angår på tagelsen af et systemhus ansvar og varetagelse af systemhus opgaver for det danske Forsvars flåde af Leopard 1, WISENT bjærgningsvogne og ingeniørvogne. Systemhusansvaret består i ansvaret for de oprindeligt leverede Leopard 1, WISENT bjærgningsvogne og ingeniørvogne i relation til den samlede funktion, uanset om bjærgningsvognene og ingeniørvognene over tid undergår forandringer eller bliver forsynet
med yderligere delfunktioner, som ikke nødvendigvis er designet eller udført af leverandøren. De ønskede systemhusopgaver består af følgende overordnede elementer:
— Configuration Management. Overvågning og styring af konfigurationer af dokumentation, manualer, komponenter, og køretøjer i hele kontraktperioden.
— Vehicle battle damage assessment. Undersøgelse og udredning af skadede køretøjer, herunder udarbejdelse af forslag til reparation og beskrivelse af nødvendige test.
— Training Services. Udvikling af træningsplaner, uddannelsesmateriale, samt tilrådighedsstillelse af instruktører og træningsudstyr.
— System Integration Services. Integration af eksisterende eller endnu ikke udviklet Government Furnished Equipment (GFE), herunder udarbejdelse af specifikationer til GFE, der endnu ikke er udviklet.
— Information Management. Elektronisk portal med adgang til bl.a. Configuration Management dokumenter, manualer og andre tekniske dokumenter, reservedelskatalog mv.
— Maintenance and Monitoring Services. Reparationer af både præventiv, korrigerende og modificerende karakter samt overvågning af den samlede flåde af bjærgningsvogne og ingeniørvogne med henblik på løbende vedligehold.
— International Operations. Tilrådighedsstillelse af en serviceorganisation, der kan supportere forsvaret under internationale operationer, herunder med vedligeholdelse, træning og »Vehicle battle damage assessment« på lokaliteter enten i eller tæt på indsatsområder.