Ved nærværende udbud indhenter Landsbyggefonden og de almene boligorganisationer i Danmark tilbud på rammeaftale vedrørende etablering, drift og administration af en whistleblowerordning samt rådgivning til Danmarks almene boligorganisationer herom.
Udbuddet udspringer af, at boligorganisationer med 50 eller flere ansatte i henhold til Lov nr. 1436 af 29/06/2021 ”Lov om beskyttelse af whistleblowere” (”whistleblowerloven”) skal etablere en whistleblowerordning.
Landsbyggefonden udbyder rammeaftale om etablering, drift og administration af whistleblowerordning på vegne af alle Danmarks almene boligorganisationer. Det er de almene boligorganisationer, som tilslutter sig denne ordning, der kan benytte sig af rammeaftalen. I bilag 3 til rammeaftalen fremgår alle de boligorganisationer, der er omfattede af rammeaftalen.
Ved nærværende udbud indhenter Landsbyggefonden og Danmarks almene boligorganisationer tilbud på rammeaftale vedrørende etablering, drift og administration af en whistleblowerordning samt rådgivning til Danmarks almene boligorganisationer herom.
Udbuddet udspringer af, at boligorganisationer med 50 eller flere ansatte i henhold til Lov nr. 1436 af 29/06/2021 ”Lov om beskyttelse af whistleblowere” (”whistleblowerloven”) skal etablere en whistleblowerordning.
Udbuddet omfatter whistleblowerordning for alle Danmarks almene boligorganisationer, hvilket omfatter:
• Boligorganisationer, som har 250 eller flere ansatte, og som dermed skal etablere en whistleblowerordning senest den 17. december 2021
• Boligorganisationer, som har mellem 50-249 ansatte, og som dermed skal etablere en whistleblowerordning senest den 17. december 2023
• Boligorganisationer som har under 50 ansatte, og som frivilligt ønsker at etablere en whistleblowerordning.
Whistleblowerordningen skal kunne anvendes af alle boligorganisationens arbejdstagere, ledelse, folkevalgte og beboere.
Antallet af personer der per januar 2020 kan blive omfattet af whistleblowerordningen, er:
o Cirka 30.000 arbejdstagere.
o Cirka 20.000 folkevalgte.
o Cirka 975.000 beboere.