Den udbudte rammeaftale angår rådgivningsbistand til Trafikstyrelsen inden for jernbanesikkerhed og interoperabilitet på jernbaneområdet, herunder teknisk bistand til styrelsens myndighedsbehandling.
Trafikstyrelsen har udbudt en 4-årig rammeaftale med tre leverandører vedrørende rådgivningsbistand inden for jernbanesikkerhed, herunder teknisk bistand til styrelsens myndighedsbehandling. Den udbudte rådgivningsbistand angår følgende fagområder:
1) Spor, 2) Konstruktioner, 3) Geoteknik, 4) Fjernstyring/sikring/togkontrol, 5) ERTMS (ETCS og GSM-R) (både infrastrukturdelen og køretøjsdelen), 6) Køretøjer, 7) Elektrificering/kørestrøm/stærkstrøm infrastruktur, 8) Trafikale sikkerhedsregler, herunder SR75, ORF og ORS, 9) Tekniske sikkerhedsregler, 10) Tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI), og 11) Risikovurdering/risikostyring/signifikansvurdering (CSM-RA).
Ordrer på rammeaftalen vil blive tildelt ved direkte tildeling. Ordrerne vil som udgangspunkt blive tildelt til den hovedleverandør, som afgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Leverandøren skal sikre, at denne har kapacitet til løsning af opgaverne i henhold til rammeaftalen og at de tilbudte rådgivere er habile. Det forventes dog, at rådgiverne kan være inhabile i konkrete opgaver, ligesom at visse kapacitetsproblemer kan forekomme. Hvis hovedleverandøren er forhindret i at levere, vil ordren blive placeret hos den leverandør, som har afgivet det næstmest økonomisk fordelagtige tilbud, og så fremdeles. Til nærmere beskrivelse af den udbudte opgave henvises til det øvrige udbudsmateriale. Den forventede årlige økonomiske ramme for aftalen er 2-3 mio. kr. Rammeaftalens maksimale værdi er 12 mio. kr.