Udbud af kontrakt om drift og udvikling af DOT's hjemmeside samt udviklingsprojekt "Ny DOT-hjemmeside".
Ordregivers hjemmeside (DOT - Din Offentlige Transport - DOT) er en af Ordregivers vigtigste kanaler til kommunikation og kundeservice. Omkring 150.000 personer besøger hver måned Ordregivers hjemmeside for at finde svar på deres spørgsmål om den offentlige transport på Sjælland og øerne. Ordregiver har dermed et ansvar for at sikre en enkel, brugervenlig og driftsstabil platform, som kan hjælpe brugerne videre på deres rejse. Hjemmesidens tekniske platform er imidlertid ved at være forældet, og flere kundeundersøgelser peger på et behov for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.
Derfor har Ordregiver iværksat et projekt, der omfatter opgradering af hjemmesidens tekniske grundlag med henblik på at sikre bedre drift af hjemmesiden samt forbedring af den generelle brugeroplevelse ved implementering af nyt design, UI.
Udbuddet omhandlede:
• Drift, vedligeholdelse, support og fejlrettelser af DOT-hjemmeside
• Projekt vedr. udvikling af Ny DOT-hjemmeside, herunder implementering af nyt design og UI
• Udviklingsopgaver
Kontrakten har karakter af en rammeaftale, idet Udviklingsopgaver indkøbes på rammeaftalevilkår.