Nærværende udbud vedrører levering af den lovpligtige kommunale rottebekæmpelse i Ærø Kommune.
Udbuddet omfatter Aftale om lovpligtig kommunal bekæmpelse og forebyggelse af rotter, i både by- og landzone, samt på kystnære øer.
Rottebekæmpelsens omfang er afhængig af en række forhold, herunder vejret. Ærø Kommune oplever et antal anmeldelser i vinterhalvåret svarende til ca. 1-2 fuldtidsbekæmpere, og et antal anmeldelser i sommerhalvåret svarende til ca. 0,5-1 fuldtidsbekæmper.
Aftalen stiller krav om fleksibilitet hos Tilbudsgiver, i forbindelse med antal af anmeldelser i løbet af årets måneder.
Bekæmpelse foretages hele året på selve Ærø, efter modtaget anmeldelse, og tilsyn med Ærøs ca. 50 tilsynspligtige ejendomme én (1) gang om året i perioden oktober til og med februar.
Ærø Kommune dækker et areal på ca. 91 km2 og har ca. 6.000 indbyggere. Kommunen inkluderer ligeledes den beboede ø Birkholm og en række mindre ubeboede øer, som Dejrø, Halmø, Lilleø og Egholm.
Nedenfor ses angivet antallet af anmeldelser fra 2019 og frem. Tallene angiver det antal anmeldelser, som er indgået i det elektroniske anmeldelsessystem.
Antal anmeldelser er opgjort til:
• 2019: 642 anmeldelser
• 2020: 779 anmeldelser
• 2021: 642 anmeldelser
Ærø Kommune vil i dette udbud have fokus på, at bekæmpelsen indledes med grundige undersøgelser og en bekæmpelse, som først afsluttes efter en dokumenteret effektiv bekæmpelse.