Den Kommunale Selvstyrehavn Esbjerg Havn (herefter Esbjerg Havn) har de senere år været i gang med en udbygning af Østhavnen for at imødekomme efterspørgslen efter nye havnefaciliteter.
For at give adgang til større skibe fra Nordsøen, som følge af Esbjerg Havns status som NATO-havn, skal sejlrenden Grådyb ind til Esbjerg Havn uddybes.
Entreprisen omfatter de i udbudsmaterialet beskrevne arbejder, der i hovedtræk omfatter:
• Sugning af sand, transport, indpumpning med henblik på opbygning af areal i Etape 5.
• Gravning af ler/klæg, tilkørsel og opbygning af depot i Etape 5 oven på det indpumpede sand.
• Pejlinger til afregning og kontrol af det udførte arbejde
Skønsmæssig fordeling af sediment:
Nyttiggørelse: Indpumpning i Etape 5 i Østhavnen, sand: 600.000 m3
Nyttiggørelse: Indpumpning i Etape 5 i Østhavnen, finsand m. silt: 2.170.000m3
Nyttiggørelse: Transport til depot, Øvrige sedimenter (Ler/Klæg): 400.000m3