River regulation and flood control works | Tenderlake

River regulation and flood control works

Contract Value:
DKK 100M - 100M
Notice Type:
Contract Notice
Published Date:
15 November 2016
Closing Date:
13 December 2016
Location(s):
DK012 Københavns omegn (DK Denmark/DANMARK)
Description:

Nordvand og Gentofte Kommune udbyder anlægsarbejderne i forbindelse med klimatilpasningen af

Gentofterenden samt kapacitetsudvidelse af Nordvands bassinledning.

Arbejdet udbydes samlet som en hovedentreprise med Gentofte Kommune og Nordvand som kontraktparter.

Gentofte Kommune er projektejer for klimatilpasningen af Gentofterenden, og Nordvand er projektejer for kapacitetsudvidelsen af bassinledningen mv. Det har betydning for fakturering, jf. udkast til entreprisekontrakt.



Gentofterenden starter ca. 50 m. syd for Lyngbyvejen ved Gentofte Sø og slutter ved Ved Renden og er ca. 1 670 m. lang. Gentofterenden krydser Snerlevej, Ellegårdsvej, Merianvej, Ellemosevej og Dyssegårdsvej samt Farumbanen, hvor Gentofterenden er rørlagt under en eksisterende banebro.

Idet Gentofterenden er beliggende centralt i Gentofte, og arbejderne dermed berører rigtig mange interessenter, har bygherre stort fokus på kommunikation, herunder borgerkommunikation, hvilket entreprenøren bliver en væsentlig del af.

Ved klimatilpasningen af Gentofterenden udvides den eksisterende åbne rende, så den kan håndtere de øgede vandmængder og eksisterende udløb tilpasses. Udvidelsen omfatter ligeledes en kapacitetsforøgelse af underføringerne under de krydsende veje, hvor der etableres en supplerende firkantet underføring, samt under Farumbanen. Krydsningerne ved Farumbanen og ved Ellegårdsvej adskiller sig fra de øvrige. Under Farumbanen etableres udvidelsen ved, at der lægges et nyt firkantet box-element, som erstatter det eksisterende firkantede profil mellem eksisterende brofundamenter, og ved Ellegårdsvej skal den eksisterende bro over Gentofterenden nedbrydes, og der skal etableres en ny konstruktion, hvor en ny firkantet underføring er indtænkt.

Der arbejdes i hovedtræk med et infrastruktur- og naturbånd, hvor infrastrukturbåndet består af en ny

dobbeltrettet cykel- og gangsti på størstedelen af strækningen. Naturbåndet kommer til at bestå af selve renden, som får et grønt landskabeligt udtryk bestående af urter og træer. Infrastrukturbåndet afgrænses mod naturbåndet af en gennemgående række álletræer.

Kapacitetsudvidelsen af bassinledningen forventes at omfatte etablering af insitu støbte vandtætte

betonbygværker samt ledningsarbejder med cirkulære rør i dimensioner op til Ø2000 mm bt og som

firkantede betonelementer. Ca. 40 meter af ledningsarbejderne udføres som en banekrydsning, hvor en ny ø2000 mm betonledning lægges i tæt afstivet udgravning på tværs af banedæmning. I forbindelse med krydsningen på tværs af banedæmningen skal spor, kørestrøm og signalanlæg håndteres midlertidigt. Derudover skal der etableres en ny tørtopstillet pumpestation og udføres en række omlægninger af eksisterende regn- og fællessystem langs Gentofterenden af forskellig dimension, herunder nye brønde, sandfang mv.

I forbindelse med arbejderne skal der udføres afstivning i form af spuns, og der skal ligeledes etableres grundvandssænkning i forbindelse med arbejderne. Det nye anlæg etableres i offentlige arealer, herunder vejarealer, på private matrikler samt på Banedanmarks arealer. Arbejderne på Banedanmarks arealer omfatter udover selve gravearbejdet på tværs af banedæmningen, lægning af en ledning parallelt med og umiddelbart ved foden af den eksisterende banedæmning i en afstivet byggegrube. Alle arbejder i og ved banedæmning og banebro er underlagt særlige restriktioner som beskrevet i udbudsmaterialet.

Download full details as .pdf
The Buyer:
Nordvand A/S
CPV Code(s):
45231100 - General construction work for pipelines
45231300 - Construction work for water and sewage pipelines
45232400 - Sewer construction work
45240000 - Construction work for water projects
45246000 - River regulation and flood control works
45247220 - Weir construction work