Opgaven omfatter indsamling af glas/plast/metal samt papir/pap (fremover benævnt "genanvendelige fraktioner") fra Aarhus Kommune i rumopdelte 2-hjulede beholdere. Opgaven omfatter endvidere indsamling af genanvendelige fraktioner fra Aarhus Kommune i 2- og 4-hjulede beholdere, som ikke er rumopdelte.
Opgaven omfatter indsamling af genanvendelige fraktioner fra hele Aarhus Kommune. Genanvendelige fraktioner indsamles i rumopdelte 2-hjulede beholdere og ikke-rumopdelte 2- og 4-hjulede beholdere. Transportøren skal holde de genanvendelige fraktioner adskilt på bilen, således at glas/plast/metal holdes adskilt fra papir/pap.
Opgaven omfatter endvidere medtagelse af batterier, der er placeret oven på beholderlåget til genanvendelige fraktioner.
Alle forhold vedrørende indsamlingen af genanvendelige fraktioner, vilkår mv. er nærmere beskrevet i kontrakten, der er vedlagt som bilag 1 til udbudsmaterialet. Der skal indsamles genanvendelige fraktioner fra ca. 63 500 opstillede enheder, heraf ca. 1,5% i Aarhus midtby. I alt ca. 900 000 årlige tømninger. Indsamlingen omfatter således alle helårsboliger, sommerhuse, kolonihavehuse m.v., der er omfattet af Aarhus Kommunes regulativ for husholdningsaffald.
Arbejdets omfang fremgår af tilbudslisterne og er fastlagt ud fra de enheder, der er tilmeldt ordningen for genanvendelige fraktioner den 1.5.2018.