Aftalen omfatter daglig og periodisk intern rengøring og periodisk vinduespolering på Københavns Erhvervsakademis 5 forskellige afdelinger.
Det skal bemærkes, at de enkelte lokaliteter er individuelt meget forskellige i forhold til både de fysiske rammer og de aktuelle lokaleanvendelser. Afdelingerne er således af meget forskellig størrelse og der undervises i meget forskellige fag. Tilbudsgiver opfordres til via Københavns Erhvervsakademis hjemmeside at indhente oplysninger om de forskellige typer af uddannelser.
Kontrakten omfatter ud over aftalte faste ydelser følgende optioner, som Københavns Erhvervsakademi kan til- eller fravælge i hele aftaleperioden:
— Københavns Erhvervsakademi har option på forlængelse af aftalen i 2 x 12 måneder. Den maksimale varighed af aftalen er dermed 5 år ("Option 1"),
— Københavns Erhvervsakademi kan udtage hele eller dele af en eller flere afdelinger af aftalen omhandlende op til maksimalt 25% af det samlede aftaleomfang målt i kr. ("Option 2"),
— Såfremt Københavns Erhvervsakademi får behov for ekstraordinært at tilkøbe rengørings-, vinduespolerings- eller andre serviceydelser på eksisterende lokaliteter omfattet af aftalen, kan Københavns Erhvervsakademi anvende denne option. Optionen kan udnyttes enten på time- eller på opgavebasis ("Option 3"),
— Såfremt Københavns Erhvervsakademis bygningsmasse ændres, kan Københavns Erhvervsakademi tilkøbe rengørings-, vinduespolerings- eller serviceydelser til udførelse på lokaliteter ud over dem, som fremgår af udbuds-materialet ("Option 4").