Udbuddet gennemføres med henblik på at indgå 11 rammeaftaler vedrørende urologiprodukter og tilknyttede serviceydelser og omfatter levering af urologiprodukter, der anses som hjælpemidler bevilget efter Servicelovens § 112, og i mindre omfang køb af urologiprodukter til kommunernes egne sygeplejersker, sygeplejedepoter, plejecentre og lignende til behandling efter Sundhedsloven.
Køb på aftalen fra borgere vil altid ske på baggrund af en bevilling udstedt af den enkelte kommune. Derudover vil der i mindre grad blive foretaget køb til de kommunale institutioner og depoter.
Følgende 11 kommuner (herefter samlet benævnt Ordregiver) er gået sammen om at udbyde rammeaftaler vedrørende levering af urologiprodukter og tilknyttede serviceydelser:
- Allerød
- Ballerup
- Bornholm
- Egedal
- Frederikssund
- Furesø
- Halsnæs
- Helsingør
- Herlev
- Hillerød
- HørsholmKommunerne optræder samlet som Ordregiver i dette udbud, men der vil efterfølgende blive indgået individuelle enslydende rammeaftaler mellem den vindende tilbudsgiver og hver enkelt kommune.
Det er udelukkende muligt for tilbudsgiver at afgive tilbud på urologiprodukter og tilknyttede serviceydelser til samtlige deltagende kommuner.