Ordregiver ønsker at indgå en kontrakt om forsikringsrådgivning til varetagelse af Ordregivers interesser. Ordregiver udbyder derfor denne opgave med henblik på at identificere den virksomhed, som fremover skal være Ordregivers forsikringsrådgiver.
Kontrakten har karakter af en rammeaftale og vil blive tildelt én forsikringsrådgiver. Arbejdet i henhold til kontrakten kommer bl.a. til at omfatte:
Gennemførelser af analyse af Ordregivers risici i forhold til forsikringsbare forhold.
Løbende rådgivning således at Ordregiver til enhver tid har en optimal forsikringssammensætning.
Forhandling og indgåelse af forsikringsaftaler på vegne af Ordregiver.
Rådgivning om policemæssige spørgsmål.
Opkrævning af forsikringspræmier.
Løbende kontrol af policer, forsikringsbetingelser og opkrævninger.
Den forsikringsrådgiver, som Ordregiver indgår kontrakten med, skal være uvildig og uafhængig af andre interesser.