Udbuddet omfatter den fulde fortovsordning og facademeterordning i Københavns Kommune. Endvidere indeholder udbuddet en option på renhold af midterarealet på alle gågader omfattet af Facademeterordningen.
Udbuddet omfatter den fulde fortovsordning og facademeterordning i Københavns Kommune.
Fortovsordningen er en politisk besluttet renholdelsesordning, hvor fortovene på udvalgte gader og veje renholdes for grundejers regning. Gaderne og vejene er politisk udvalgte på et fagligt grundlag, og opdelt i A- og B-gader, afhængigt af en forventning omkring affaldsmængde. Det antages, at A-gader vil have en højere mængde affald liggende end B-gader.
Facademeterordningen er ligeledes en politisk besluttet renholdelsesordning, hvor der udføres renholdelse på gågaderne i Indre By for grundejernes regning. Derudover indeholder facademeterordningen også glatførebekæmpelse og ukrudtsbekæmpelse.
Fortovsordningen og Facademeterordningen har hjemmel i Lov om Offentlig Vej § 64 og § 72.
Grundejere, hvis ejendomme er omfattet af Fortovsordningen, har mulighed for at søge dispensation, hvilket betyder at mængden af fortove, som skal renholdes af vindende tilbudsgiver, reguleres, ligesom prisen reguleres på baggrund af mængden af fortove.
Endvidere indeholder udbuddet en option på renhold af midterarealet på alle gågader omfattet af Facademeterordningen (Option 1). Midterarealet defineres som det areal på gågaden, som ligger udover 2,5 meter fra facaden på begge sider.
Ordregiver ønsker at indgå kontrakt med én leverandør. Områderne er nærmere defineret i bilagene med kort og lister over fortove omfattet af opgaven.
De vedlagte lister og kort udgør således et øjebliksbillede ved offentliggørelse af udbuddet. Den vindende tilbudsgiver er derfor ikke berettiget til erstatning, godtgørelse eller anden kompensation, såfremt Københavns Kommunes renholdelsesbehov afviger fra det, som er angivet i udbudsmaterialet.
Bemærk, at der er planlagt idriftsættelse af kontrakten den 1.1.2019. Kontraktens varighed er 2 år med option på forlængelse i 2 gange 1 år (Option 2).
Fortovsordningen og facademeterordningen i Københavns Kommune har indtil nu været varetaget af Teknik- og Miljøforvaltningens driftsenhed. Driftsenheden afgiver kontrolbud i henhold til reglerne i bekendtgørelse nr. 607 af 24.6.2008 om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud. Københavns Kommune forbeholder sig ret til at annullere udbuddet inden for udbudslovens rammer.
Kontrakten indeholder endvidere vilkår om virksomhedsoverdragelse efter reglerne i lov nr. 111 af 21.3.1979 om medarbejderes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.