Kontrakten omhandler levering af et Facility Monitoring System (FMS) til Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH).
I forbindelse med opførelsen af Nyt OUH skal der anskaffes et Facility Monitoring System (FMS) med IoT Teknologi. Anskaffelsen vedrører levering og implementering af et FMS, herunder konfiguration, installation, validering, test, uddannelse og dokumentation af systemet, levering og kalibrering af udstyr (sensorer mv.) samt vedligeholdelse og support. Formålet med anskaffelsen er at få etableret et Facility Monitoring System til GxP og CNC rum samt artikler på Nyt OUH med alle de bestanddele et sådan FMS-system består af. FMS-systemet skal sikre data til at godkende et rums eller artikels egnethed iht. rummets eller udstyres funktion, samt kunne advisere personale i tilfælde af kritiske niveauer og værdier fra omgivende miljø bliver overskredet. FMS-anlægget skal kunne påvise revisionsspor på alle loggede data, hvorved akkrediteret data kan fremvises for lovgivende myndigheder.