A. Enggaard A/S (herefter AE) opfører i 2 bygninger på den tidligere spritfabrikgrund i Aalborg, 117 ungdomsboliger og 15 seniorboliger til Himmerland Boligforening, som er ordregiver i henhold til udbudsloven (Lov nr. 1564 af 15.12.2015). Endvidere opføres 90 ejerboliger.
AE har derfor udbudt et antal delentrepriser, som begrænset udbud i henhold til udbudsloven.
Entreprisen omfatter levering, montering af installationer for fremtidig boligbebyggelse i op til 16 etager. Entreprisen omfatter bl.a. stik, føringsveje og tavler samt kraft- og lysinstallationer i boliger og fælles arealer. Der udføres herudover komplette brandtekniske installationer bestående af røgudluftning, brandventilation, flugtvejs- og panikbelysning samt ABA-anlæg, mens der leveres føringsveje for bredbånd, TV og adgangskontrol samt forsyning til OTV-anlæg.
Entreprisen omfatter levering og montering af 2 stk. alm personelevatorer og 2 stk. brandmandselevatorer til fremtidig boligbebyggelse i op til 16 etager. Elevatorerne leveres med hhv. 17 stop i bygning A og 13 stop i bygning B.
Entreprisen omfatter behandling af overflader på indvendige gipslofter, betonlofter, fibergipsvægge, betonvægge, træværk og installationer i alle boliger og fælles arealer. Støvbinding af gulve i kælderetagen, trapperum, forbindelsesgang, malerbehandling af udv. betonelementer og malerbehandling af vandskurede vægge.
Entreprisen omfatter levering, montering og installationer for fremtidig boligbebyggelse i op til 16 etager. Entreprisen omfatter bl.a. indvendige afløbsinstallationer, vand- og varmeinstallationer. Boligerne udføres med decentral varmvandsproduktion.
Entreprisen omfatter levering, montering og installationer for fremtidig boligbebyggelse i op til 16 etager. Entreprisen omfatter bl.a. emhætter, ventilatorer og ventilationsanlæg. Boligerne udføres med decentrale ventilationsanlæg i de enkelte lejligheder. I begge bygninger monteres OTV-anlæg for tryksætning af sikkerhedstrappe og brandmandselevator.
For så vidt angår OTV-anlæg gælder, at entreprenøren skal være certificeret til at godkende OTV-anlægget. Såfremt entreprenøren ikke har denne certificering, skal entreprenøren entrere med en underentreprenør, der har denne certificering og som således kan godkende OTV-anlægget på entreprenørens vegne.
Entreprisen omfatter opmuring af teglstensfacade i op til 16 etager på bygning A og 5 etager på bygning B, levering og montering af undergulve, flisebelægninger i trappegange.
Entreprisen omfatter levering og montering af glas/alu-facadepartier i stueetage ved erhverv.
Entreprisen omfatter levering og montering af indvendige fibergipsvægge, trædøre, ståldøre, nedhængte system- og gipslofter, trægulve på strøer, fodlister mv., akustik lofter i trappeopgange og inddækninger ved ventilation.
Entreprisen omfatter levering og montering af stål for fremtidig boligbebyggelse i op til 16 etager. Entreprisen omfatter leverance og montage af altaner incl. stålbeslag. Endvidere indeholdes værn for bl.a. trapper og altaner samt cykelstativer i kælderetagen.
Entreprisen omfatter levering og montering af aluminiums facadesystem på underlag af betonelementer fra 5 til 11 sal i bygning B.
Entreprisen omfatter levering og montering af køkkeninventar til 117 ungdomsboliger og 15 seniorboliger.