Udbuddet omhandler kontrakt om levering af fjernevarmeunits til opvarmning af arealer på op til ca. 300 m2, samt brugsvandsopvarmning svarende til en én-families bolig.
Kontrakten dækker indkøb af fjernvarmeunits til Aalborg Forsynings Varme+ ordning, jf. del II.1.4. Kontrakten udbydes som en én-leverandør aftale, hvor Ordregiver efter behov bestiller units til levering. Der foretages dermed ikke en opdeling af aftalen i delaftaler. Kontrakten har et omfang, der logistisk og praktisk mest optimalt dækkes med én leverandør, herunder også for at minimere eget ressourceforbrug. Endeligt har opgaven et mindre omfang og egner sig derfor ikke i en yderligere opsplitning.
Det forventes at der over kontraktperioden skal leveres 1.000 fjernvarmeunits. Herudover skal Ordregiver have en option på levering af forventeligt 200 fjernvarmeunits. De angivne mængder er ikke forpligtende for Ordregiver. Kontrakten er eksklusiv for leverandøren, men kontrakten indeholder ændringsklausuler, der gør det muligt at op- og nedjustere på omfanget ved behov.
For en yderligere beskrivelse af leverancens omfang og art henvises til kontrakten med tilhørende bilag, herunder særligt bilag 1 - kravsspecifikation.