Helsingør kommune gennemfører til- og ombygning af den eksisterende Byskole, Marienlyst Allé 2, 3000 Helsingør, til en 4 sporet skole med musikskole og idrætsfaciliteter. Projektet omfatter ca. 8 000 m² nybygning og ca. 6 000 m² ombygning. Skolen ligger i tæt bymæssig kontekst med fredede og bevaringsværdige bygninger.
De nye bygninger opføres som 3 fritliggende huse:
Bygning 2 — Værkstedsbygning med faglokaler og madskole 1 220 m²
Bygning 5 — Tumlesal med idræts- og bevægelseshus for indskoling, 460 m²
Bygning 11 — Udskoling, Musikskole og Idrætshal med tilhørende omklædningsfaciliteter. Idrætshallen udføres som et delvist nedgravet bygningsvolumen.
Byggeriet udbydes i hovedentreprise ad 2 gange — E01 Udgravning, E02 Hovedentreprisen. E02 forventes udbudt ultimo september, 2017. Projektet har en samlet anslået værdi af 315 000 000 DKK.
Dette udbud omfatter E01 Udgravning med etablering af byggegrube for idrætshal og kælder ved bygning 11.
Entreprisen indeholder samtlige arbejder i forbindelse med etablering af byggegruben for hal- og kælderbyggeri for bygning 11 og består i hovedpunkter af følgende:
— Etablering af byggegrube med tilhørende vandtæt spunsning
— Overvågning af nabobygninger.
— Udgravning af byggegrube inkl. bortkørsel af jorden.
— Grundvandssænkning og simpel tørholdelse af byggegrube samt option på reinfiltration.
— Drift af grundvandssænkning
— Ledningsomlægninger, nedbrydning af rampe inkl. vægge og fundamenter m.v.
Udførelsesperiode for udgravning forventes at være 6 mdr. Driftsperioden forventes at løbe i 8 mdr. udover udførelsesperioden.