Silkeborg Kommune har besluttet at etablere et nyt børnehus med tilhørende faciliteter i forbindelse med stigende behov for dagtilbudspladser i Funder.
Børnehuset skal danne ramme for ca. 230 børn i alderen 0-6 år og etableres som et plan med et samlet areal på ca. 2.000 m2.
Opgaven er udbudt i Totalentreprise og forventes færdig i medio 2026.
Den økonomiske ramme for opgaven udgør ca. 56 mio. DKK ekskl. moms, hvor håndværkerudgifter udgør ca. 40 mio. DKK ekskl. moms.
Der ønskes indkøbt totalentrepriseydelser herunder arkitekt-, landskab-, og ingeniørydelser i henhold til udbudsmaterialet.
Silkeborg Kommune ønsker hermed at indgå aftale om varetagelse af totalentreprisen på ovenstående opgave. For opgavens gennemførsel er ABT18 og ARK/FRIs ydelsesbeskrivelser – Byggeri og Landskab, 2018 (YBL18) gældende, med de, i nærværende udbud, anførte tilføjelser og præciseringer. Dvs. at der med ‘Totalentreprise’ forstås de ydelser, som er beskrevet i udbudsmaterialet og som den vindende tilbudsgiver hermed skal levere under totalentrepriseaftalen.