IT services: consulting, software development, Internet and support | Tenderlake

IT services: consulting, software development, Internet and support

Contract Value:
DKK 20M - 20M
Notice Type:
Contract Notice
Published Date:
21 January 2017
Closing Date:
21 February 2017
Location(s):
DK DANMARK (DK Denmark/DANMARK)
DK01 Hovedstaden (DK Denmark/DANMARK)
Description:

Systemet vil bestå af en overvågningsapplikation og feltudstyr i form af fodlænker, hjemmeenheder og tilbehør. Systemet skal være baseret på en standardløsning, som med få konfigurationer tilpasses Kundens forretningsbehov. Kontrakten omfatter muligheden for at udvide Systemet til også at omfatte GPS-overvågning.

Tryk her http://permalink.mercell.com/63341388.aspx



1. Baggrund for udbuddet:

Kriminalforsorgen (DfK) har anvendt et fodlænke system til intensiv overvågning (IO) siden 2005 bestående af applikation og feltudstyr, hvor nuværende leverandør er KMD siden 2011. Atea A/S leverer fragt af feltudstyret mellem de regionale IO-kontorer.

Kontraktens primære forretningsprocesser er centreret omkring brugen af fodlænker ved afsoning på Klientens bopæl. Der er dog i 2017 et for Kriminalforsorgen nyt og udvidet behov, der vedrører anvendelse af fodlænker til udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste på udrejsecenteret Kærshovedgård. Dette behov har nogle særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til den øvrige klientgruppe. Det forventes, at forretningsprocesserne for begge klientgrupper i stor udstrækning vil være ens for Systemets brugere.

Følgende antal klienter har været under fodlænkeordningen (ekskl. fremtidig klientgruppe på udrejsecentre):

2013: 293

2014: 365

2015: 405

2016: 348.

Danmark er opdelt i 8 geografiske dele med 8 afdelinger, der varetager opgaven med elektronisk overvåget afsoning (IO-kontorer).

2. Implementering og etablering:

I implementeringsfasen skal Leverandøren levere de nødvendige ydelser for at etablere alle Systemets miljøer og processer for Kontraktens ydelser samt for implementering af de i afklaringsfasen præciserede konfigurationer af den tilbudte standardapplikation. Leverandøren skal i implementeringsfasen levere feltudstyr til Kundens pilotforløb. I implementeringsfasen skal Leverandøren endvidere levere uddannelse til brugerne.

3. Systemet:

I Systemet indgår en konfigureret standard applikation samt feltudstyr til intensiv overvågning. Feltudstyret forventes at bestå af fodlænker og hjemmeenheder med evt. tilbehør, hvor hovedparten leveres i implementeringsfasen.

Overordnede arbejdsgange, som skal understøttes:

a) DfK's IO-medarbejder skal kunne oprette Klienten i applikationen med stamdata og aktivitetsskema.

b) DfK's IO-medarbejdere opsætter/opstarter/påsætter feltudstyret i klientens bopæl.

c) DfK's overvågningsmedarbejdere overvåger alarmer og kommunikerer med IO-medarbejdere omkring disse. Alarmer skal kunne udløses, f.eks. når klienten glemmer sine fastsatte ude/inde tidspunkter.

d) IO-medarbejderen justerer løbende Klientens stamdata og aktivitetsskema i IO-applikationen.

e) Efter afslutning af klientens fodlænkeforløb, rengøres, nulstilles samt lagres feltudstyret.

Følgende forhold er gældende for Kundens fodlænkeordning på Udrejsecenter Kærshovedgård:

— Det er en særlig omstændighed, at hele persongruppen vil opholde sig på Udrejsecenter Kærshovedgård. Den tekniske understøttelse af regimet skal således kunne håndtere, at der befinder sig et relativt stort antal personer i fodlænke på samme begrænsede område, uden at de enkelte fodlænker oplever f.eks. interferens. Den enkelte udlænding, der bærer fodlænke skal kunne zonemæssigt afgrænses til at opholde sig på sit eget værelse på udrejsecenteret, samt kunne bevæge sig indenfor dele af udendørsarealerne og fællesfaciliteter. Det forventes, at det samlede antal udlændinge i fodlænke på Kærshovedgård vil udgøre 30-70 Klienter i gennemsnitligt belæg.

— Bygningsmæssige forhold på Kærshovedgård. Udrejsecenter Kærshovedgård udgøres af en blanding af ældre murstensbyggeri og nyere bygninger, hvor denne persongruppe kan indkvarteres i 2 etager. Denne klientgruppe vil flere gange dagligt skulle bevæge sig til andre bygninger på Kærshovedgård placeret i en afstand af op til ca. 300 meter fra den anviste bopæl.

4. Ydelser:

Nærværende udbud omfatter følgende hovedydelser ifm.:

a) Opstartsfaser

b) Drift, support og vedligeholdelse samt videreudvikling og fragt (i forbindelse med fragt af Feltudstyr mellem de regionale kontorer)

c) Uddannelse af brugerne

d) Konsulentydelser, herunder ophørsydelser.

Support vil bl.a. omfatte en servicedesk med 3. level support samt servicering af feltudstyr.

Download full details as .pdf
The Buyer:
Direktoratet for Kriminalforsorgen — Koncern IT
CPV Code(s):
72000000 - IT services: consulting, software development, Internet and support
72250000 - System and support services
72267100 - Maintenance of information technology software