Glostrup Spildevand A/S har behov for teknisk rådgivning og bistand ifm. klimatilpasning af afløbssystemet i forsyningsområdet, dvs. geografisk i Glostrup Kommune. Formålet med projektet er at løse forsyningens serviceforpligtigelser.
Elementerne i forsyningens klimatilpasning forventes at spænde bredt og kan omfatte opdimensionering af eksist. fællesledninger, etablering af nye regnvands- og forsinkelsesbassiner, hel eller delvis separatkloakering af eksist. fællessystemer, lokal håndtering af overfladevand i oplandene og terrænnære løsninger.
Forsyningen ønsker at indgå rammeaftaler med to totalrådgivere for at få udarbejdet dispositionsforslag og konkretiseringsplan. Kontrakten omfatter som optioner rådgivning til forundersøgelser, konkretiseringsplan, dispositionsforslag, projektforslag, forprojekt (myndighedsprojekt), hovedprojekt og varetagelse af entrepriseudbud, byggeledelse, fagtilsyn, projektopfølgning samt bygherrerådgivning ifm. projektkonkurrence.
Glostrup Spildevand A/S har behov for teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med forsyningens klimatilpasning af afløbssystemet i forsyningsområdet, dvs. geografisk i Glostrup Kommune. Formålet med projektet er at løse forsyningens serviceforpligtigelser.
Elementerne i forsyningens klimatilpasning forventes at spænde bredt og vil kunne omfatte opdimensionering af eksisterende fællesledninger, etablering af nye forsinkelsesbassiner, separatkloakering af eksisterende fællessystemer, delvis separatkloakering af eksisterende fællessystemer, etablering af nye regnvandsbassiner, lokal håndtering af overfladevand i oplandene og terrænnære løsninger.
Forsyningen ønsker at indgå rammeaftaler med 2 totalrådgivere med det formål at få udarbejdet dispositionsforslag for området nord for Hovedvejen og som mulig opgave konkretiseringsplan for klimatilpasningsområde 1, KTP 1 og inddeling af kommunen i relevante KTP-områder. Kontrakten omfatter som optioner rådgivning til varetagelse af forundersøgelser, udarbejdelse af konkretiseringsplaner for KTP 2 — KTP X, dispositionsforslag for øvrige områder og udarbejdelse af projektforslag, forprojekt (myndighedsprojekt), hovedprojekt samt rådgivning for varetagelse af udbud, byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning for delområderne. Kontrakten omfatter som option endvidere bygherrerådgivning i forbindelse med projektkonkurrence.
Da der under rammeaftalen kan komme delaftaler, hvor Glostrup Kommune er part i indkøbet, indgår Glostrup Kommune som option som ordregiver.
Totalrådgivningen omfatter primært afløbs- og anlægstekniske samt landskabsmæssige rådgivningsydelser, men rådgivningen omfatter også tæt og koordinerede samarbejde og kommunikation med forsyningen, Glostrup Kommune og andre interessenter.
Ordregiver vil anvende både direkte tildeling og genåbning af konkurrencen (»miniudbud«) ved tildeling af opgaver under rammeaftalen, jf. Udbudslovens § 98.
Direkte tildeling finder anvendelse for følgende opgaver:
1. Dispositionsforslag for området nord for Hovedvejen
2. Konkretiseringsplan for klimatilpasningsområde 1, KTP 1 (mulig opgave)
3. Øvrige opgaver omfattende dispositionsforslag og/eller forundersøgelser, hvor det samlede honorar vurderes at være under 100 000 DKK.
Miniudbud finder anvendelse for følgende opgaver:
4. Opgaver omfattende en eller flere rådgivningsydelser, hvor det samlede honorar vurderes at overstige 100 000 DKK.