Rammeaftalen om totalrådgivning skal anvendes ved en planlagt renovering af Boligselskabet Viborgs Afdeling 12 — Houlkærvænget; Afd. 6 — Ringparken og Afd. 5, 7 og 9 — Digterparken, i alt 1 120 boliger samt opførelse af 15 nye boliger pr. år.
Endelig helhedsplan for Afd. 12 — Houlkærvænget er godkendt af Landsbyggefonden. Foreløbige helhedsplaner for de øvrige afdelinger er udarbejdet.
Opgavernes realisering er med forbehold for myndighedernes godkendelse, særligt gøres opmærksom på at der endnu ikke er givet tilsagn til nybyggeriet.
Tildeling af de enkelte projekter vil ske på baggrund af en genåbning af konkurrencen, dvs. ved gennemførelse af miniudbud.