Guldborgsund Varme A/S (herefter "Ordregiver") ønsker at indgå en 1-årig rammeaftale med én leverandør om leverance af fjernvarmerør, diverse komponenter samt montering heraf (herefter "Rammeaftalen").
Rammeaftalen kan forlænges med op til 7 år (1 år ad gangen), således at Rammeaftalens varighed maksimalt kan være 8 år.
I Rammeaftalens løbetid vil Ordregivers aktiviteter på ledningsområdet forventeligt omfatte:
1) Reparation og vedligeholdelse af eksisterende ledningsnet
2) Planlagt ledningsrenovering
3) Udbygning af ledningsnettet.
Rammeaftalen skal understøtte Ordregivers udførelse af ovenstående og øvrige aktiviteter, som er nødvendige for, at Ordregiver kan varetage sin forsyningsaktivitet.
Rammeaftalen omfatter indkøb af præisolerede fjernvarmerør, bøjninger, afgreninger, muffer, svejsekapper, skummaterialer, samlinger, ventiler og præisolerede rør og fittings til fjernvarmestik.
Desuden omfatter Rammeaftalen alle twinrørskomponenter, både faste og fleksible. Alle dimensioner op til DN500 for enkeltrør og op til DN200 for twin-/dobbeltrør forventes at blive indkøbt under Rammeaftalen. Ordregiver kan endvidere indkøbe specialkomponenter mv. under Rammeaftalen, såfremt der opstår behov herfor.
Endelig kan Ordregiver indkøbe montageydelser i forbindelse med svejsemuffer og alarmtråde under Rammeaftalen.
Ordregiver estimerer, at værdien af indkøbene i Rammeaftalens samlede varighed (8 år) vil udgøre ca. 10 800 000 DKK. Ordregivers estimat er baseret på det historiske forbrug for de seneste 2 år, med tillæg de konkrete projekter/ydelser, som Ordregiver på nuværende tidspunkt har planlagt i Rammeaftalens løbetid.
Bemærk: Ovenstående estimat er baseret på det historiske forbrug og forpligter ikke Ordregiver. Ordregiver har ret men ikke pligt, til at indkøbe de af Rammeaftalen omfattede ydelser på de vilkår, som fremgår af udbudsmaterialet. Ordregiver er således ikke forpligtet til at aftage en bestemt mængde ydelser under Rammeaftalen. Rammeaftalen er endvidere ikke eksklusiv.