Ordregiver ønsker med nærværende udbud at etablere et dynamisk indkøbssystem, som skal benyttes til at forpagte Københavns Kommunes kantiner, når der opstår behov herfor. Ved drift af kantiner forstås tilberedning og udlevering af mad- og drikkevarer til Københavns Kommunes ansatte eller eventuelle andre brugere af ejendommen, samt leverancer til møder i ejendommen, hvor den pågældende kantine er.
Det forventede forbrug på indkøb igennem, det dynamiske indkøbssystem er ca. 11 mio. DKK om året, fordelt på 6 kantiner. Antallet af kantiner kan variere igennem det dynamiske indkøbssystems levetid på baggrund af f.eks. omstruktureringer i Københavns Kommune. Driften af kantinerne tilbudsindhentes løbende på det dynamiske indkøbssystem, i forbindelse med udløb af de igangværende aftaler. Antallet af kantiner og behovet for indkøb på det dynamiske indkøbssystem kan variere i både op- og nedadgående retning i det dynamiske indkøbssystems løbetid.