Der er tale om køb af 15 stk. MK30 Canisters med tilhørende transportframes. Omkring år 2000 anskaffede FMI et antal ESSM 162E-missiler og tilhørende MK30 Canisters og MK56 launchere fra Raytheon. Canisters og launcher forestår i kombination af fyringen af missilet og udgør den operationelle luftforsvarskapacitet på fregatter og støtteskibe i det danske forsvar. En canister er en beholder, som missilet føres ind i, hvorefter canisteren med missilet indeni placeres i launcher-platformen.