Udbuddet omfatter udførelse af smedearbejder ifm. med byggemodninger, mindre hovedledningsforlængelser og opdimensioneringer samt vedligeholdelsesopgaver (planlagte og ikke planlagte).
Udbuddet omfatter udførelse af smedearbejder (fagentreprise) for AffaldVarme Aarhus (i det følgende benævnt AVA) i forbindelse med byggemodninger, mindre hovedledningsforlængelser, stikledninger og opdimensioneringer samt vedligeholdelsesopgaver (planlagte og ikke-planlagte) på distributionsnettet (TN10) og transmissionsnettet (TN25) i Aarhus by og opland.
Udbuddet omfatter en vagtordning i forbindelse med brud indenfor såvel som udenfor normal arbejdstid i hele AVA’ forsyningsområde.
Udbuddet omfatter ikke nye fleksible stikledninger på privat grund. Ligeledes omfatter udbuddet ikke arbejder vedrørende bygværker (pumpe- og vekslerstationer mv.) samt arbejder, som udføres som forberedelse til og/eller i forbindelse med ledningsarbejde affødt af ændringer af infrastruktur. For så vidt angår nedbrydning af bygværker henvises dog til udbudsbetingelsernes afsnit 1.4 vedr. ”Udbyders forbehold”.
Den udbudte rammeaftale finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor AVA skal renovere og overtage et privat ledningsnet. AVA vurderer, at dette sker maksimalt 2 gange om året.