Opgaven omfatter landskabsarkitekt- og ingeniørrådgivning i forbindelse med udarbejdelse af anlægsprojekt for fire grønne cykelruter beliggende i forskellige geografiske områder i Københavns kommune. De fire cykelruter udgør selvstændige projekter med hver deres projektøkonomi.
Cykelruterne indgår i kommunens øvrige net af grønne cykelruter, og vil være med til at skabe sammenhæng og forbindelse imellem disse. Cykelruterne forløber gennem grønne rekreative parkarealer, og gennem byrum på eksisterende vejarealer.
I løsning af opgaven indgår håndtering af forurenet jord, trafikale forhold, belysning samt kreative forbedringer af forløb og oplevelser og ikke mindst en kreativ håndtering af grænseflader til park- og byrum.