Ved nærværende udbud ønsker Ordregiver at indhente tilbud på rammeaftale om levering af skadeservice til Københavns Kommune.
Leverandøren leverer skadeservice i samarbejde med Hovedstadens Beredskab (herefter HBR) også kaldet parallelindsats. Ved parallelindsats forstås, at Leverandøren bistår HBR med kvalificeret mandskab, herunder assisterende hjælperøgdykkere som kan arbejde parallelt med HBR på brandskader. Efter at HBR forlader skadestedet skal Leverandøren fortsat være til stede på skadestedet og yde almindelig skadeservice, såfremt der er behov herfor.
Leverandøren leverer skadeservice i tilfælde af skader på Kundens ejendomme. Aftalen omfatter både akutte skader og planlagte opgaver.
Skadeservice omfatter:
Afdækning af skadestedet
Affugtning
Afhjælpning af vandskader (ikke VVS arbejder)
Opbevaring af værdier
Oprydning
Rengøring og sanering efter skadedyr
Rengøring og sanering efter øvrige skader
Rengøring og sikker afdækning efter indbrud og hærværk
Rengøring, oprydning og sanering af boliger efter dødfunden
Røgsanering
Sanering af værdier
Skademinimerende tiltag
Skader efter storm og stærk blæst
Skadestop
Social rengøring (dog ikke borgere i eget private hjem)
Værdiredning