Opgaven består i græsslåning af græsrabatter langs vejene i Ballerup Kommune, og sideløbende affaldsopsamling langs og på veje.
Græsslåning af græsrabatter i Ballerup Kommune består hovedsageligt af græsslåning fra 1 til 5 gange årligt i vækstsæsonen.
Ballerup Kommune vil gerne fremme biodiversiteten i rabatarealerne, og opgaven består derfor også i, at bidrage til denne proces. Dette betyder bl.a., at der er arealer, hvor rabatgræs der slås en gang årligt, slås i et rotationssystem, hvor dele af arealet slås i foråret, dele i efteråret, og dele slet ikke slås det pågældende år. Derudover er der græsrabatter med og uden opsamling af græsafklip.
Affaldsopsamling, og herunder minimering af affald der bliver findelt ved græsslåning, er et fokusemne i Ballerup Kommune. Det er derfor vigtigt, at bydende tænker opsamling af affald umiddelbart inden eventuel græsslåning ind i opgaven.
Derudover er affaldsopsamling noget der generelt skal foretages overalt inden for vejmatrikler, også i beplantninger.