Udbuddet er et kommunalt fællesudbud der blev gennemført af Egedal Kommune, på vegne af i alt 11 kommuner i Nordsjælland og Københavns omegn.
Rensning og tømning af ACO-dræn, septiktanke, olieudskillere og lign. indgår ikke som fast del af denne opgave.
Udbuddet omfattede en fast og obligatorisk årlig tømning af nedløbsbrønde samt brønde og riste langs veje, parkeringspladser og stier i eget trace. Brøndene er primært af typerne 30x30 cm, 30x45 cm samt runde PVC-brønde ø 31 cm. Der findes dog også brønde, som afviger herfra, og som kan udløse et tillæg i forbindelse med tømning
Opgaven omfatter bestillingsarbejder, som spuling af vandlåse og f.eks. tilkald ud over den faste årlige tømning.
Kontraktstart er primo 2023 og omfatter tømning i 2023 - 2026.
Denne delaftale omfatter Gentofte og Herlev Kommune med et samlet estimeret volumen på i alt 25.700 brønde der skal tømmes. Der henvises til Bilag 1 Tilbudsliste, hvor det oplyste forbrug for den enkelte kommune er anført, herunder også estimeret forbrug for ekstraydelser og bestillingsopgaver.
Denne delaftale omfatter Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Furesø Kommuner. Delaftalen har en samlet estimeret volumen på i alt 24.700 brønde der skal tømmes. Der henvises til Bilag 1 Tilbudsliste, hvor det oplyste forbrug for den enkelte kommune er anført, herunder også estimeret forbrug for ekstraydelser og bestillingsopgaver.
Denne delaftale omfatter Egedal, Hørsholm og Rudersdal Kommuner med et samlet estimeret volumen på i alt 23.706 brønde der skal tømmes. Der henvises til Bilag 1 Tilbudsliste, hvor det oplyste forbrug for den enkelte kommune er anført, herunder også estimeret forbrug for ekstraydelser og bestillingsopgaver.
Denne delaftale omfatter Hillerød, Halsnæs og Gribskov Kommuner med et samlet estimeret volumen på i alt 22.064 brønde der skal tømmes. Der henvises til Bilag 1 Tilbudsliste, hvor det oplyste forbrug for den enkelte kommune er anført, herunder også forbruget for ekstraydelser og bestillingsarbejder.