Ordregiver er klageinstans på social- og beskæftigelsesområdet og behandler cirka 50 000 klagesager årligt. Selvom forvaltningssproget i Danmark er dansk, har Ordregiver pligt til at sørge for, at borgere kan forstå de afgørelser og grundlaget herfor i de sager, som borgerne er- eller har været parter i.
Hensigten med dette udbud er derfor, at sikre Ordregivers overholdelse af forpligtelsen om, at parterne i de klagesager, som Ordregiver behandler, sikres mulighed for at forstå de afgørelser, som de modtager fra Ordregiver. Dette vil ske ved fremmødetolkning, videotolkning og skriftlig oversættelse.
Det er desuden Ordregivers hensigt, at opnå en god kvalitet i tolkeydelser/oversættelserne til en konkurrencedygtig pris.
Udbuddet omfatter fremmedsprogstolkning til og fra dansk. Fremmedsprogstolkningen skal foregå ved fremmøde og videotolkning, samt skriftlig oversættelse. Hvilke sprog, der skal tolkes afhænger af, de aktuelle behov, men tilbudslisten indeholder en liste over, hvilke sprog der i det foregående år, typisk er blevet tolket fra/til.