Udbuddet omfatter to delkontrakter om håndtering og slutdisponering af spildevandsslam fra hhv. Fredensborg og Nivå renseanlæg under Fredensborg Spildevand A/S og Melby renseanlæg under Halsnæs Spildevand A/S. Værdien af delkontrakt A med Fredensborg Spildevand er årligt ca. DKK 1,5 mio., og værdien af delkontrakt B med Halsnæs Spildevand er årligt ca. DKK 1,5 mio. Såfremt delkontrakterne forlænges til samlet 4 år, vil den totale kontraktsum pr. delkontrakt være DKK 6,0 mio.
De udbudte delkontrakter træder i kraft hhv. 1. juli 2022 (Delkontrakt A) og 1. januar 2013 (Delkontrakt B) og udløber efter to år med option på at forlænge kontrakten i 2*et år. Den maksimale varighed af delkontrakterne er derved fire år. Delkontrakterne evalueres hver for sig og tildeles på grundlag af Bedste forhold mellem pris og kvalitet. Samme tilbudsgiver kan tildeles en eller begge delkontrakter.
Ydelsen omfatter afhentning og bortskaffelse af ca. 3.150 tons/år spildevandsslam i alt fra Fredensborg og Nivå Renseanlæg, herunder:
• Afhentning af slam
• Transport/bortkørsel
• Evt. midlertidig opbevaring
• Aftaler med landmænd
• Myndighedsbehandling
• Slutanbringelse, eksempelvis udspredning på landbrugsjord
Ydelsen omfatter afhentning og bortskaffelse af ca. 3.200 tons/år spildevandsslam fra Melby Renseanlæg, herunder:
• Afhentning af slam
• Transport/bortkørsel
• Evt. midlertidig opbevaring
• Aftaler med landmænd
• Myndighedsbehandling
• Slutanbringelse, eksempelvis udspredning på landbrugsjord