Ny Retspsykiatri Sct. Hans etableres på et område der afgrænses af Lindegårdsparken, Bistrup Allé, Boserupvej og en fredningslinje mod vest. Byggegrunden, der skråner 12 meter ned i nordøstlig retning mod Roskilde Fjord, udgør ca. 40 100 m² og byggeri ca. 20 714 m². Byggeriet rummer overordnet 126 sengestuer fordelt på 4 sengeenheder. Centralt beliggende i direkte forlængelse af Tofteparken placeres en ankomstbygning og på begge sider af denne grupperes 2 sengeenheder mod nord og 2 sengeenheder mod syd. Mellem disse etableres en stor aktivitetshave der omkranses af indendørs forbindelsesgang mod øst og perimetermur mod vest. I både ankomstbygning og sengeenhederne etableres lukkede gårdhaver for patienter og personale. For at sikre konkurrence og brug af relevante kompetencer er udbuddet opdelt i 16 delentrepriser, idet delentreprise nr. 1-15 er udbudt ved en særskilt udbudsbekendtgørelse. Nærværende udbud vedrører delentreprise nr. 16 personsikring.
Entreprise Y194 Personsikring omfatter etablering af et personsikringsanlæg som nærmere beskrevet i udbudsmaterialet.