Offentligt udbud I totalentreprise af ny hal på Esbjerg Havn for MHI Vestas.
Byggeriet omfatter projektering og opførelse af en ny hal beliggende på Esbjerg øst havn.
Byggeriet består af 3 sammenbyggede haller med forskellig funktion og lofthøjde. Det samlede etageareal forventes at være ca. 5 600 m
Hallerne er opdelt i et område til warehouse, et preassembly og et område der opdeles i test og shipment. I test og shipment området skal der forefindes en kran der kan bære 75 ton, i preassembly skal der forefindes en kran til løft på 30 ton.
Adgang til hallen og mellem halsektionerne sker via døre og porte i facader og indvendige vægge.
I warehouse området etableres der omklædnings- og bad faciliteter, mødelokale og et arbejdsområde fordelt over to niveauer.
Warehouse hallens højde over terræn bliver ca. 8 m, preassembly hallens højde bliver ca. 20 m, mens test og shipment hallens højde bliver ca. 28 m.
Totalentreprisen omfatter i hovedtræk følgende elementer:
— pæle
— terrændæk
— råhus (stålsøjler og -spær alternativt betonelementer)
— lukning og aptering
— installationer.
Der gøres særligt opmærksom på, at tidsplanen er meget presset og at der sandsynligvis vil forekomme både dag-, aften-, nat- og weekendarbejde, hvorfor totalentreprenøren i sit tilbud skal anskueliggøre, at kompleksiteten er forstået og at tidsplanen kan overholdes.