K/S Kærholm (sælger) opfører en ejendom på matr. nr. 1633a Udenbys Vester Kvarter, København. Den samlede ejendom vil forventeligt bestå af i alt 25 almene boliger, 194 udlejningslejligheder, 1 ejerlejlighed i kælderen og 1 ejerlejlighed som skal anvendes som daginstitution.
Kommunen har indgået aftale om køb af den ejerlejlighed, som indrettes til daginstitution. Ejerlejligheden vil blive indrettet til daginstitution af sælger. Ejerlejligheden udgør forventet 1 008 m
Daginstitutionen projekteres af K/S Kærholm og dennes rådgivere i samarbejde med Københavns Kommune og i henhold til Københavns Kommunes funktionsprogram for nybygning, tilbygning og ombygning af daginstitutioner, 3. udgave, udgivet 2016, (samlet ”Funktionsprogrammet”).
K/S Kærholm etablerer en legeplads til brug for daginstitutionen på dele af matr. nr. 1633a Udenbys Vester Kvarter, København. Legepladsen indgår i ejendommens udendørs arealer. Der er således offentlig adgang til legepladsen uden for daginstitutionens til enhver tid gældende åbningstider. Der er tale om køb af fast ejendom, hvilket er undtaget fra udbudspligt, jf. udbudslovens § 21, stk. 1, nr. 1. Da ejerlejligheden indrettes til daginstitution, er der et element af skræddersyet byggeri over erhvervelsen af ejerlejligheden. Det skræddersyede element er dog begrænset. Hertil kommer, at selve indretningen til daginstitution kun udgør et accessorisk element i forhold til den samlede etablering af selve den erhvervede ejerlejlighed. Såvel de samlede opførelsesomkostninger for ejerlejligheden som værdien af det skræddersyede element (indretning til daginstitution med tilhørende legeplads) er under tærskelværdien i udbudsloven, når grundkøbesum/byggeretspris fradrages.
Da der er tale om et samlet og integreret byggeri, er det ikke muligt for Københavns Kommune blot at købe en byggeret og så selv etablere daginstitutionen på matriklen.