Ordregiver agter, at indgå aftaler om ingeniørrådgivning m.v. på spildevandsområdet vedrørende henholdsvis Fæstningskanalen m.v. og Ålebækken m.v. Det skal bemærkes at Fæstningskanalen er et anlæg fra 1800 tallet, der er registreret som fortidsminde og indgår i en fredning for området.
Ydelserne omfatter planlægning, herunder VVM-redegørelse, strategisk miljøvurdering, tekniske forundersøgelser m.v., projektering og udbud i forbindelse med udførelse af anlægsprojekter indenfor recipientbeskyttelse, herunder bygværker og LAR-anlæg samt opfyldelse af servicemål for ledninger. I forbindelse med projekternes gennemførelse er endvidere indeholdt ydelser vedrørende projektopfølgning, tilsyn og byggeledelse ligesom der løbende indgår kommunikation med borgere, myndigheder m.v.
Ydelserne omfatter endvidere landskabsarkitektrådgivning i mindre omfang.
Opgaverne påregnes udbudt i hovedentreprise.
Ydelserne vil i det væsentligste være i henhold til Ydelsesbeskrivelser, Anlæg og Planlægning, April 2006 udgivet af FRI, PLR og DanskeArk.
Opgaven er opdelt i to separate delaftaler som følger:
Delaftale 1. Ingeniørrådgivning mv. vedr. Fæstningskanalen m.v.
Delaftale 2. Ingeniørrådgivning mv. vedr. Ålebækken m.v.